10 Ergebnisse.

Hobbes argumenterede rationelt for enevælde: en frivillig kontrakt mellem suveræn og undersåtter skulle sikre det vigtigste af alt, den interne fred. Sådan var det gået til i Danmark, påstod Frederik III, medens Solkongen havde sin magt fra Gud. Begge var dog absolutte herskere, selv når det gjaldt folkets tro. Spinoza hævdede omvendt at det skulle være tilladt for enhver, både at mene, hvad han ville, og at sige, hvad han mente. Statens mål e...

At påstå at jorden bevæger sig, og ikke er verdens centrum, var tåbeligt, filosofisk absurd og kættersk - mente inkvisitionens eksperter. Goethe mente, at ingen opdagelse har haft en større indflydelse på menneskets forestillinger end Kopernikus', og skrev: "Hvad skete der med Paradis? ... med troen på vore sanser? med den poetisk-religiøse tros sandhed?" efterhånden som flere og flere modtog tvivlens gave, forvandledes verden. Tvivl avler tol...

Karl herskede over det første rige, hvor solen aldrig gik ned, og hans svoger Christian over Norden, fra Grønland til Finland. Karl huskes mest for sine krige, mod franskmænd, protestanter og muslimer, Christian for det besynderlige blodbad i Stockholm, hvor hans bedste svenske venner blev henrettet som de første. Begge fyrster blev ramt af reformationen, som ødelagde kejserens (og pavens) drøm om at lade nationerne forsvinde, og som fik Chris...

Kong Hans' regeringstid var så begivenhedsrig, at det kun kan blive til nogle stikord: Unionskonge, Sten Sture, gode indfødte mænd, Ditmarsken, landsknægte, Poul Laxmand, hertugdømmerne, Firenze, Cosimo de' Medici, Lorenzo il Magnifico, Pazzi sammensværgelsen, Portinari, renæssance, trykte bøger, humanister, fyrster, slaveri, tortur, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Savonarola, Guicciardini, Milano, Ludovico Sforza (il Moro), Vened...

Valdemars tilnavn falder os helt naturligt, han skabte jo atter dag for det danske rige. Men det beror på en misforståelse af hans plattyske yndlingsudtryk "ter tage", sikke tider, hvad det så sandelig også var. Af sine fjender blev han kaldt "den Onde". Valdemar var et sandt barn af det internationale ridderskab, og færdedes hjemmevant i Europa, hos kejseren og hos paven, og endog i Jerusalem. Som ridderskabet var kirken også international, ...

Absalon var en aktiv deltager i "det 12te århundredes renaissance" da "vores" Europa blev skabt. "Absalons Europa" er en skamløst dansk Europahistorie, om krige og konger, men også om universiteter, poeter, gotiske katedraler og lombardiske byer. Den fortsætter hvor "Dronning Edels Familie" slap, med ærkebiskop Eskil, Valdemarerne, Vilhelm af Æbelholt, den hellige Bernhard af Clairvaux, det andet, tredje, fjerde og femte korstog, reconquistaen...

I krypten under Sankt Knuds kirke i Odense hviler de jordiske rester af Knud den Hellige og hans bror Benedikt. I en montre ligger et purpurfarvet silketæppe med ørnemotiver, og som forklaring står der: Ørnetæppet. "Den danske kong Knud II blev under et bondeoprør 1086 myrdet i Skt. Albans kirke i Odense. År 1100 blev han helgenkåret og hans jordiske rester overført til et fornemt skrin og gravlagt i den nye stenkirke, der senere kaldtes Skt....

Det var et skrækkeligt århundrede der fulgte den lune højmiddelalders økonomiske og kulturelle opblomstring, den der havde bragt Europa fra vikingetogter til gotiske katedraler (se "Dronning Edels Familie" og "Absalons Europa"). Det blev koldere. I de hundrede år fra 1250 til 1350 voksede Aletsch gletsjeren i Alperne med 3 km. Dyrkningssæsonen blev kortere, marginale jorder, højt mod nord eller i bjergområder, måtte opgives. Landbrugsproduktio...

Mention the conquest of England, and the answer is 1066 and William the Conqueror, but fifty years earlier, England was conquered by Cnut the Dane. It came as no surprise. His father, the Danish King Sven Forkbeard, had done the same thing in 1013, but when he died shortly afterwards the country reverted to King Aethelred Unred. But the story goes back much further than that. The populations around the shores of the North Sea are surprisingly...

Har man lidt interesse for renaissancen, er det svært at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med tilløb til demokrati, med de største og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstmæcener, omend det meste gik til krig og nedkæ...