Anton kunne ikke sige et ord.¿ Du ser dejlig hundeangst ud. Det kan jeg lide! sagde vampyren, og så på ham med et gennemborende blik.¿ Og hvor er dine forældre?¿ I b-b-biografen, stammede Anton.¿ Nå, sådan. Og din far, er han rask? Har han godt, sundt blod? fnisede vampyren, og Anton så hjørnetænderne blinke i månelyset.¿ Som du ved, lever vi udelukkende af blod!¿ Jeg har meget dårligt b-b-blod, stammede Anton. ¿ Jeg må spise p-p-piller hver dag.¿ Stakkels dig! sagde vampyren og trådte et skridt hen mod Anton. ¿ Er det rigtigt?¿ Rør mig ikke! skreg Anton og forsøgte at slippe væk."Anton er vild med vampyrhistorier, men han havde aldrig troet, at nogen af dem kunne være sande ¿ ikke før han en dag selv får besøg af vampyrbørnene Rudolf og Anna!Det lille vampyrbarn Rudolf har egentlig tænkt sig at drikke Antons blod, men i stedet ender de to drenge med at blive gode venner. Sammen kommer de ud på en masse spændende og sjove eventyr.