Jeg har naturligvis ikke altid drukket, det er endda ikke så længe siden, at jeg begyndte på det. Tidligere kunne jeg ikke fordrage spiritus, jeg drak højst et glas øl en gang imellem, jeg syntes, at vin havde en sur smag, og lugten af snaps gjorde mig syg. Men så kom der en tid, hvor det begyndte at gå mig dårligt."En menneskelig skæbne, grebet lige ud af livet og fortalt med drankerens egne ord, jævnt og gribende. Han fortæller om sit alkoholmisbrug fra start til slut, hvad det har gjort ved hans liv, ham selv og ikke mindst hans familie. Romanen er ved sin ukunstlede form, sin ægthed og menneskelighed folkelig kunst i ordets allerbedste betydning. Man ryster ikke indtrykket af sig. Personerne og deres skæbne lever i en, længe efter at man har læst bogen til ende."Drankeren" er en selvbiografisk roman, som Hans Fallada skrev, mens han sad i fængsel for mordforsøg på sin egen kone.-