Marie fandt i de andres øjne et genskin af sin egen bekymring, blandet med en smule håb. Der kom så lidt udefra, at man altid, inderst inde, nærede et lille håb, mens man spejdede efter nyheden, der kunne være kilde til noget behageligt. Men endnu større var angsten for den dårlige nyhed. Angsten for at se djævelens sendebud dukke frem - eller hvad der ikke var bedre - en eller anden kardinal, guvernør eller konge."Trediveårskrigen lakker mod enden, men Marie tør stadig ikke vide sig sikker. For selvom krigen er slut, er landet stadig fyldt med desperate, sultne mennesker, der vil gøre hvad som helst for en bid brød. Alligevel beslutter hun sig for at følge Bisontin, da han vil føre hende og resten af de franskmænd, der flygtede med ham under krigen, tilbage til hjemlandet. Men hvilket Frankrig venter dem mon? Er der håb om igen at kunne skabe sig en tilværelse, der bygger på sammenhold og kærlighed og ikke frygt og forfølgelser?"Marie-det Gode-Brød" er fjerde og sidste del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.-